Olympia Bokseklub
Olympia Bokseklub
0,00 DKK
Produktet kan ikke købes

Olympia Bokseklub


A. Olympia blev stiftet 5. juli 1918 og var i starten en bryder, vægtløfter- og bokseklub. Senere startede bryderne og vægtløfterne deres egen klub og A. Olympia fortsatte som bokseklub.

Det har altid været Olympias mål at være fremtrædende i det odenseanske sportsliv og i dansk boksning, hvilket det naturligvis også vil være fremover.

I de seneste år har Olympia høstet stor hæder, senest blev vi i marts måned kåret som bedste klub ved de Danske Mesterskaber - en kåring som vi er meget stolte over og glade for. Vi blev også i 2001 kåret til årets Idealklub af Dansk Amatør Bokse Union. En udnævnelse vi fik bl.a. pga. den bredde klubben besidder og for det gode kammeratskab, der hersker i klubben.

I Olympia har du mulighed for at dyrke motionsboksning, hvis du ikke er så meget for den rigtige boksning, men stadig gerne vil drage nytte af den meget gode fysiske træning. Kernen i vores klub er naturligvis vores boksetræning og for at give alle mest udbytte af træningen, har vi valgt at opdele vores træning i et hold for begyndere og et hold for forsætter - derudover bliver der også trænet ekstra med de af vores boksere, der hører til blandt Danmarks bedste. Kort sagt: der er noget for enhver smag!

I foråret startede vi så en afdeling i Vollmose i Odense, og den er blevet en succes. Vi håber med tiden at endnu flere unge fra Vollsmose området vil komme og træne i vores lokaler i Vollsmose.

Hvis du har lyst til at prøve boksetræningen, er du altid velkommen til at ringe, skrive eller bare kikke forbi hos os!
Varenummer
Olympia Bokseklub

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere