ABC Bokseklub
ABC Bokseklub
0,00 DKK
Produktet kan ikke købes

ABC Bokseklub

Velkommen til Akademisk Bokse Club (ABC). Vi har eksisteret siden 1930'erne og har de
seneste 10 år hovedsageligt koncentreret os om motionsboksning på et seriøst plan.
Vi har haft nogle af Danmarks bedste bokseinstruktører tilknyttet klubben, og i dag er det
ingen ringere end Jean Schmücker der har ansvaret for træningen.
Medlemmer i ABC
Klubben er både åben for mænd og kvinder over 18 år. Det er hovedsageligt studerende og tidligere
studerende der går i klubben men det er ikke noget krav for optagelse. Adskillige kreative folk
har været, og er, medlemmer af Akademisk Bokse Club. Klubben er kendetegnet ved
en god stemning og gode sociale arrangementer.

Træning
Træningen består af styrke og hurtighedstræning blandet med bokseteknik og sparring i ring.
Træningen er fysisk hård og man får således styrket sin muskulatur, form og reflekser.
Da vi hovedsageligt er en motionsbokseklub, er der intet krav om, at man skal deltage i kampe,
men sparring i ring er obligatorisk. Det sker selvfølgeligt under kontrollerede forhold, hvor de
nye medlemmer tager en øvelse ad gangen.

Hvor og hvornår?
Vi træner i Institut for Idræt - Københavns Universitet, Nørre Allé 51, 2200 København N.
Træningsdage: Tirsdage og torsdage fra 17:30 (omklædt) til 19:30.
Vi foretrækker at alle medlemmer (især nye) deltager i træningen både tirsdag og torsdag,
idet dette hurtigere skaber et mere homogent teknisk og fysisk niveau bland medlemmerne.
Vi kører træning for både nybegyndere og øvede i samme tidsrum og i samme lokale.
Medlemskontingent
Prisen er 700 kr. pr. sæson.

Sæsonen
Forår: 6. januar 2004 til 27 maj.
Efterår: 2. september til ultimo december

Tilmelding
Vi har i øjeblikket lukket for tilgang men starter op igen i starten af september 2004. Vi skriver IKKE folk på venteliste men trækker lod blandt ansøgere hvis vi efter de første tre gange ved sæsonstarten er flere end vi har plads til i vores lokaler. Man bliver skrevet op til lodtrækningen ved at komme til træningen de første tre gange. Der er normalt ca. 50% sandsynlighed for, at man bliver optaget.

Intern information
- Sidste træning er torsdag d. 27/5 hvor der holdes klubstævne med dommer
- Vi holder Generalforsamling fredag d. 28/5


Varenummer
ABC

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere